Farvers fysik!

Farvers fysik

Lys er lige som radiobølger og røntgenstråling elektromagnetisk stråling. Det er bølger som vores øje kan opfatte.
Hvis man har forskellige bølgelængder af lys, bøjes de ikke lige meget. Det resulterer i at en stråle hvidt lys bliver delt i alle regnbuens farver hvis lyset passere igennem en glasprisme. Det er det samme proces der sker når regnbuer opstår, sollyset rammer vanddråberne i luften hvor vandråberne bryder/afbøjer sollyset, hvor indersiden af regndråbernes overflader fungerer lidt som små spejle (refleksion) som kaster lyset tilbage i den retning det kom fra.
Farver er i sig selv en illusion. Farverne bliver skabt via enten refleksion af lyset fra en lyskilde. Men der kan også være tale om den elektromagnetiske stråling som kommer fra den synlige del af sollysets spektrum, en form for synsbidrag.

Fysikkens Sprogbrug CONTRA hverdagens sprogbrug

Fysikkens sprogbrug

Fysikkens sprogbrug indebærer alle de målinger der bliver foretaget ”Man skal måle alt hvad man kan måle, og gøre det der ikke kan måles måleligt. ”Det handler om de fysiske størrelser og tal * enheder.

Vi har formler for det fysiske sprogbrug hvor vi benytter os af symboler.

Fysikere ser ikke abstrakt, men har behov får at gøre ting målelige. Modsat vil en geografilærer eller biologilærer benytte sig af den naturvidenskabelige metode.

Som i kan se på vores fine tabel så viser det 2 ting som man kan beregne.

For at kunne beregne farten skal du sige: s som er længde i mm og så tage t som står for tid og ved at sige s/t får du fartens resultat.
Den anden skal du bruge m som står for masse= kg, g og så skal man bruge V som står for Volumen i tegn er det g/mL, kg/m³. når man dividerer med de to ting når du frem til p som står for densiteten som også står for massefylde.



Så regnestykket vil står sådan her m/V = massefylde

Fysisk størrelse	Symbol(e)	Enhed(er)	evt. sammenhæng
Masse	m	kg, g
Længde	l, d, s	m, km, mm
Tid	t	s, m,h, d, a
Fart	v	m/s, km/h	v = s/t
Volumen	V	L, mL, m3
Densitet	r	g/mL, kg/m3	r = m/V

Kosmologi

Kosmologi er læren om kosmos, verden. Både astronomisk set, men også religiøst hvorpå man religiøse opfatter verden, og den måde den er indrettet på. Kosmologer tror blandt andet på at universet blev skabt for omkring 14 milliarder år siden ved en eller anden kæmpe eksplosion. Det vi kalder Big Bang. Af fire grunde tror de på dette fænomen – de fire søjler.

1.      Rummets udvidelse

2.      Big Bang passer med fysikken

3.      Urstoffets sammensætning

4.       Baggrundsstråling 

Omkring størstedelen af alt stof i universet er såkaldt mørkt stof. Det hedder sådan, fordi vi ikke kan se det, og fordi ingen ved, hvad det består af. 

Det mørke stof holder sammen på galakserne. Tyngdekraften fra massen af det synlige stof i en galakse er nemlig slet ikke nok til at holde stjernerne på plads. Der må være noget mere, som vi ikke kan se, og det er altså dette 'mere', astronomerne har døbt mørkt stof.

Lige meget i hvilken retning vi kigger, ser det ud som om de galakser, vi observerer, bevæger sig væk fra os. Det er fordi, Universet udvider sig. Men det er ikke galakserne, der bevæger sig. Det er universet, der bliver strakt i alle retninger.  Vi siger, at universet udvider sig.

Big bang teorien er den mest accepterede teori for, hvordan universet har udviklet sig, siden det blev dannet. Teorien fortæller ikke noget om, hvordan og hvorfor universet blev til, men kun om hvad der er sket efter Big Bang.

Ifølge Big Bang teorien blev universet født for ca. 13,7 mia. år siden. Universet var allerede uendelig stort fra det øjeblik, det blev dannet, men var overalt presset tæt sammen. Universet var derfor overalt ufattelig varmt og tæt. Af ukendte årsager begyndte universet at udvide sig og det gør det stadig den dag i dag.