tirsdag den 1. maj 2012

Energi




Den engelske læge Thomas Young var den første som anvendte termen energi i moderne betydning omkring 1800 tallet.


I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget Energi kan omdannes fra en form til en anden, men kan hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres og den samlede energi i universet er således konstant. Vi bruger jo energi til meget i vores verden som f.eks. ved temperaturændringer og så til overgange mellem tilstand, når en genstand deformeres eller ændrer beliggenheds eller bevægelsestilstand, i forbindelse med emission og absorption af elektromagnetisk stråling, og når atom eller kernefysiske reaktioner forløber. Der findes 10 former for energi og de 10 hedder mekanisk, elektrisk, magnetisk, kemisk, kerne, stråling, termisk, elastik, lyd og lyse energi. Disse energiformer kan så opdeles i 2 hovedgrupper som hedder kinetisk og potentiel energi.


Kinetisk energi kan også betegnes som bevægelsesenergi. Det er den energi, som træge legemer altså dvs. legemer med en vis masse) i bevægelse, besidder i kraft af deres bevægelse. Der kræves en vis energi for at bibringe stillestående legemer i en vis far, og tilsvarende skal denne energi fjernes fra legemet igen f.eks. ved hjælp af en bremse, som almindeligvis omsætter energien til varme hvis man ønsker at standse legemet igen.
Ordet kinetisk stammer fra græsk og betyder bevægelse, hvilket er grunden til at kinetisk energi også kendes som bevægelsesenergi.

Formlen for legemer i bevægelse og til at regne den kinetisk energi ud, hvis det er køretøjer og det gøres sådan her:  

Så er der en anden formel for roterende legemer og den er sådan her: 


Potentiel energi eller beliggenhedsenergi er en form for oplagret energi. Man kan deponere en vis mængde energi i et mekanisk system ved at overvinde en eller anden kraft, f.eks. tyngekraften på et tungt legeme, og dermed flytte legemet imod denne kraft. Energien kan senere frigøres, f.eks. ved at lade det løftede legeme falde så det følger med trækkraften. F.eks. deponerer man noget energi i en blyant, hvis man bruger sin egen energi på at løfte den op fra bordet, denne energi frigøres når man slipper blyanten og lader den falde til bordet.

Formlen til at regne potentiel energi ud gøres sådan her: 









Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys.  

mandag den 23. april 2012

Farvers fysik!


Farvers fysik

Lys er lige som radiobølger og røntgenstråling elektromagnetisk stråling. Det er bølger som vores øje kan opfatte.
Hvis man har forskellige bølgelængder af lys, bøjes de ikke lige meget. Det resulterer i at en stråle hvidt lys bliver delt i alle regnbuens farver hvis lyset passere igennem en glasprisme. Det er det samme proces der sker når regnbuer opstår, sollyset rammer vanddråberne i luften hvor vandråberne bryder/afbøjer sollyset, hvor indersiden af regndråbernes overflader fungerer lidt som små spejle (refleksion) som kaster lyset tilbage i den retning det kom fra.
Farver er i sig selv en illusion. Farverne bliver skabt via enten refleksion af lyset fra en lyskilde. Men der kan også være tale om den elektromagnetiske stråling som kommer fra den synlige del af sollysets spektrum, en form for synsbidrag.

tirsdag den 17. april 2012

Fysikkens Sprogbrug CONTRA hverdagens sprogbrug


Fysikkens sprogbrug


Fysikkens sprogbrug indebærer alle de målinger der bliver foretaget ”Man skal måle alt hvad man kan måle, og gøre det der ikke kan måles måleligt. ”Det handler om de fysiske størrelser og tal * enheder.
Vi har formler for det fysiske sprogbrug hvor vi benytter os af symboler.

Fysikere ser ikke abstrakt, men har behov får at gøre ting målelige. Modsat vil en geografilærer eller biologilærer benytte sig af den naturvidenskabelige metode.

Som i kan se på vores fine tabel så viser det 2 ting som man kan beregne.
For at kunne beregne farten skal du sige: s som er længde i mm og så tage t som står for tid og ved at sige s/t får du fartens resultat.
Den anden skal du bruge m som står for masse= kg, g og så skal man bruge V som står for Volumen i tegn er det g/mL, kg/m3. når man dividerer med de to ting når du frem til p som står for densiteten som også står for massefylde.



Så regnestykket vil står sådan her m/V = massefylde



Fysisk størrelse
Symbol(e)
Enhed(er)
evt. sammenhæng
Masse
m
kg, g

Længde
l, d, s
m, km, mm

Tid
t
s, m,h, d, a

Fart
v
m/s, km/h
v = s/t
Volumen
V
L, mL, m3

Densitet
r
g/mL, kg/m3
r = m/V




mandag den 16. april 2012

Kosmologi




Kosmologi er læren om kosmos, verden. Både astronomisk set, men også religiøst hvorpå man religiøse opfatter verden, og den måde den er indrettet på. Kosmologer tror blandt andet på at universet blev skabt for omkring 14 milliarder år siden ved en eller anden kæmpe eksplosion. Det vi kalder Big Bang. Af fire grunde tror de på dette fænomen – de fire søjler.
1.      Rummets udvidelse
2.      Big Bang passer med fysikken
3.      Urstoffets sammensætning
4.       Baggrundsstråling 


Omkring størstedelen af alt stof i universet er såkaldt mørkt stof. Det hedder sådan, fordi vi ikke kan se det, og fordi ingen ved, hvad det består af. 

Det mørke stof holder sammen på galakserne. Tyngdekraften fra massen af det synlige stof i en galakse er nemlig slet ikke nok til at holde stjernerne på plads. Der må være noget mere, som vi ikke kan se, og det er altså dette 'mere', astronomerne har døbt mørkt stof.


Lige meget i hvilken retning vi kigger, ser det ud som om de galakser, vi observerer, bevæger sig væk fra os. Det er fordi, Universet udvider sig. Men det er ikke galakserne, der bevæger sig. Det er universet, der bliver strakt i alle retninger.  Vi siger, at universet udvider sig.


Big bang teorien er den mest accepterede teori for, hvordan universet har udviklet sig, siden det blev dannet. Teorien fortæller ikke noget om, hvordan og hvorfor universet blev til, men kun om hvad der er sket efter Big Bang.

Ifølge Big Bang teorien blev universet født for ca. 13,7 mia. år siden. Universet var allerede uendelig stort fra det øjeblik, det blev dannet, men var overalt presset tæt sammen. Universet var derfor overalt ufattelig varmt og tæt. Af ukendte årsager begyndte universet at udvide sig og det gør det stadig den dag i dag.


tirsdag den 20. marts 2012

Atomer!

Atomer!

Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i 440 f.Kr. fremsatte en teori om at verden består af en masse små dele. Dem kaldte han atomos. Han mente, at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størrelser og former.
Atomers bestanddele:
Atomer består af en kerne, der befinder sig i atomets centrum og et antal elektroner, der befinder sig uden for kernen.
Atomkernen er opbygget af nukleoner (kernepartikler).
Nukleoner (kernepartikler) kan enten være protoner eller neutroner.     
Neutronen og protonen har nogenlunde den samme masse, mens elektronens masse er ca. 1/2000 derfra, det svarer til:
Atomets masse = kernens masse + elektronernes masse »  kernens masse


Atom
Billedet af Elektroner, Protoner og Neutroner
Noter om Atomer

mandag den 19. marts 2012

Middelalder, Klassisk og Moderne fysik


Middelalderfysik: Eller oldtidsfysik er tidspunktet hvor man ikke fik foretaget særligt mange eksperimenter, men hvor man filosoferede over diverse teorier. Det var passive forsøg der blev foretaget dengang, det var sanserne der spildte ind. Middelalderfysikken startede ca. da Aristoteles (384 – 322 f.kr.), som var filosof, begyndte at dele sine teorier med folk. Han havde en teori om et system, hvor man kan få alt ud fra elementerne: Luft, ild, vand og jord.

Den klassiske fysik: Den klassiske fysik foregik fra ca. ved Isaac Newtons tid fra 1643-1727. Dengang blev der stadig foretaget passive forsøg, altså der blev filosoferet, men det var også tidspunktet hvor aktive forsøge begyndte at komme til. Der blev foretaget direkte måling, det øjet kunne se. Man skal måle hvad der kan måles, og gøre det der ikke kan måles måleligt. Der blev fremstillet modeller af tankerne bag ideerne blandt fysikere. Atomet begyndte at blive fremvist som de små byggesten, og også lys og energi begyndte at blive en ting man funderede over. Teknologien begyndte hurtigt at udvikle sig, og rum og tid blev en reel ting. Dengang levede flere kendte fysikere som vi stadig husker, hvori i blandt andet Isaac Newton har spillet en vigtig rolle i forhold til den viden vi besidder i dag. Han formulerede love omkring tyngdekraften og massetiltrækningen og legemers bevægelse. Andre kendte fysikere var fx Nicolaus Kopernikus og Galileo Galilei. Den Klassiske Fysik. Omkring år 1600 var det Galileo Galilei der startede en udvikling af fysikken på et videnskabeligt grundlag – han forskede meget i pendulets svingninger, tidsintervaller og udviklingen af en ide om et penduler (realiseret – meget brugt senere hen) og det var ham som beviste at alle materier, uanset størrelse og vægt, falder lige hurtigt fra den samme højde.

Moderne fysik: Den moderne fysik førte til et generelt brud med den klassiske fysiks verdensbillede. Det var i tidsrummet hvor Albert Einstein levede i (1879-1955) og der publicerede han relativitetsteorien hvor den er delt op i den specielle og almene relativitetsteori. Den specielle havde man den teori hvor man antager at lysets hastighed er konstant på 300.000 km per sekund. I den almene kunne man forklare uregelmæssigheder i Merkurs bane som ikke kunne forklares ud fra Newtons love. Det var også i den tid der hvor en ved navn Niels Bohr (1885-1962) at man fik en ny matematisk-fysisk teori og den hed kvantemekanikken. Det gik ud på hvor kvantiseringen fremkommer som et resultat af løsningen af visse matematiske oplysninger.    

tirsdag den 13. marts 2012

Præsentation

Hej Vi hedder Joachim, Morten, Christina og Freja

Vi har lavet den her blog fordi vi er i gang med et fysik projekt hvor vi skal lægge indlæg ind om forskellige spørgsmål som vores lærer giver os .

vi har ikke lige fået lagt nogen ind nu men regner med at der komme nogen ind i de næste par uger.

vi håber i vil nyde vores blog når vi får sat nogen indlæg ind :)

Kærlig Hilsen Joachim "Jokke", Morten "Moe", Christina "CC" og Freja "Fritte"

Joachim og Freja i midten, Morten i venstre og Christina i højre