Middelalder, Klassisk og Moderne fysik

Middelalderfysik: Eller oldtidsfysik er tidspunktet hvor man ikke fik foretaget særligt mange eksperimenter, men hvor man filosoferede over diverse teorier. Det var passive forsøg der blev foretaget dengang, det var sanserne der spildte ind. Middelalderfysikken startede ca. da Aristoteles (384 – 322 f.kr.), som var filosof, begyndte at dele sine teorier med folk. Han havde en teori om et system, hvor man kan få alt ud fra elementerne: Luft, ild, vand og jord.

Den klassiske fysik: Den klassiske fysik foregik fra ca. ved Isaac Newtons tid fra 1643-1727. Dengang blev der stadig foretaget passive forsøg, altså der blev filosoferet, men det var også tidspunktet hvor aktive forsøge begyndte at komme til. Der blev foretaget direkte måling, det øjet kunne se. Man skal måle hvad der kan måles, og gøre det der ikke kan måles måleligt. Der blev fremstillet modeller af tankerne bag ideerne blandt fysikere. Atomet begyndte at blive fremvist som de små byggesten, og også lys og energi begyndte at blive en ting man funderede over. Teknologien begyndte hurtigt at udvikle sig, og rum og tid blev en reel ting. Dengang levede flere kendte fysikere som vi stadig husker, hvori i blandt andet Isaac Newton har spillet en vigtig rolle i forhold til den viden vi besidder i dag. Han formulerede love omkring tyngdekraften og massetiltrækningen og legemers bevægelse. Andre kendte fysikere var fx Nicolaus Kopernikus og Galileo Galilei. Den Klassiske Fysik. Omkring år 1600 var det Galileo Galilei der startede en udvikling af fysikken på et videnskabeligt grundlag – han forskede meget i pendulets svingninger, tidsintervaller og udviklingen af en ide om et penduler (realiseret – meget brugt senere hen) og det var ham som beviste at alle materier, uanset størrelse og vægt, falder lige hurtigt fra den samme højde.

Moderne fysik: Den moderne fysik førte til et generelt brud med den klassiske fysiks verdensbillede. Det var i tidsrummet hvor Albert Einstein levede i (1879-1955) og der publicerede han relativitetsteorien hvor den er delt op i den specielle og almene relativitetsteori. Den specielle havde man den teori hvor man antager at lysets hastighed er konstant på 300.000 km per sekund. I den almene kunne man forklare uregelmæssigheder i Merkurs bane som ikke kunne forklares ud fra Newtons love. Det var også i den tid der hvor en ved navn Niels Bohr (1885-1962) at man fik en ny matematisk-fysisk teori og den hed kvantemekanikken. Det gik ud på hvor kvantiseringen fremkommer som et resultat af løsningen af visse matematiske oplysninger.